DEDADUR

Harmonikaorkester
MIN KÆRE VEN
Jytte Engholm/Hugo Jensen
Når jeg sidder her, med dig min ven.
Tænker jeg, hvor tiden dog svandt hen
tænk hvor jeg dog elsker dig
elsker du mon også mig.
Min egen ven - min allerbedste ven.
Kom og sæt dig her hos mig igen
kom min ven - min egen ven
lad os drømme lidt.
Når jeg tænker, på det liv vi fik
tænker på hvordan vor hverdag gik
føler jeg mig glad og fri
bedre kan et liv ej bli’
Så kom min ven - min allerbedste ven.
Kom og sæt dig her hos mig igen
ja, kom min ven - min egen ven
lad os drømme lidt.
Tænk på alle børnene vi fik
tænk på alle vejene vi gik
tænk på børnebørn vi har
åh, den tanke er så rar.
Min egen ven - min allerbedste ven.
Kom og sæt dig her hos mig igen
kom min ven - min egen ven
lad os drømme lidt.
Og når aften timen stunder til
glædes jeg, jeg ved nu hvad jeg vil
jeg vil sidde hånd i hånd
som da vi to knytted bånd.
Så kom min ven - jeg følges vil med dig
følges ud ad livets landevej
nu da aft’nen går på hæld
drøm med mig i kvæld