Livets dans

Melodi: Jytte Engholm Tekst: Birte Riis


Hun er gammel og kroget - og håret er hvidt.

Gennem hele livet har hun slidt.

Men hun har glimt i sit øje og smil om sin mund.

Jeg skal ikke klage - siger hun.

I sin stue hun pusler, hvor alt ånder fred.

Man kan føle hendes kærlighed.

Hun ser på manden i stolen, han blunder en stund,

hun vækker ham med et kys på mund.


For når harmonikaen spiller op til dans igen,

så danser hun ud på gulvet med sin bedste ven.

De glemmer alt omkring sig, og hun smut med øjet slår.

De krammer, som i deres ungdomsvår.


Hvis du kommer forbi hendes dør på din vej,

dvæl kun der en stund, det gjorde jeg.

Så stor en visdom hun ejer, selv siger hun blot:

jeg ønsker kun, alle har det godt.

Tag ej alting for givet, sig tak for hver dag

der er gået - glem kun stress og jag.

Det lærte jeg af en kone så vis og så klog,

da hun læste op af livets bog.


For når harmonikaen spiller op til dans igen,

så danser hun ud på gulvet med sin bedste ven.

De glemmer alt omkring sig, og hun smut med øjet slår.

De krammer, som i deres ungdomsvår.


For da harmonikaen spilled´ op til dans igen,

hun dansede ud på gulvet med sin bedste ven.

De glemte alt omkring sig, og hun smut med øjet slog,

de krammed´, og bort med hinanden drog.