EN SOMMERDAG I DANMARK

Melodi: Jytte Engholm - Tekst: Birte Riis


Igen en sommer, fyldt med gode minder,

godt nok lidt regn, men det gør ikke spor.

Når så igen vi mærker solen skinner,

vi springer ud og jubler højt i kor:


Der er ingenting som en sommerdag i Danmark,

med solskin over både land og by.

Kornet bølger blidt i den lune sommerbrise,

så er det som - man bliver født på ny.

MELLEMSPIL


Se rosen blomstrer smukt i Danas have-

og i lavendler sommerfuglen hvid.

Småfugle kvidrer højt om livets gave-

fra tidlig morgen og til skumringstid.


Der er ingenting som en sommerdag i Danmark,

med solskin over både land og by.

Kornet bølger blidt i den lune sommerbrise,

så er det som - man bliver født på ny.

MELLEMSPIL


Det sker, at bonden længes efter regnen,

imens vi andre glædes over sol.

Vi kender den - med præsten og med degnen,

men tænker hver i vores liggestol:


Der er ingenting som en sommerdag i Danmark,

med solskin over både land og by.

Kornet bølger blidt i den lune sommerbrise,

så er det som - man bliver født på ny.

MELLEMSPIL


Vi rejser ud - besøger fjerne lande,

så smukke steder findes, det er sandt.

Vi vender hjem til Danmark og må sande:

så smukt et syn, vi ej i verden fandt.


Der er ingenting som en sommerdag i Danmark,

med solskin over både land og by.

Kornet bølger blidt i den lune sommerbrise,

så er det som - man bliver født på ny.


GENTAG OMK.