BAG BAKKEN VED SØEN


Musik og tekst: Lady John Scott/Hugo Jensen


På en sensommerdag, her bag bakkernes ly

og men’s solen spejled’ i vandet.

Der mødte jeg hende, den pige jeg holdt af

her på bredden, ved søen bag bakken.


På langfart jeg rejste, og vejen var lang

men når atter jeg hjemad ku’ rejse,

skønt mas og besvær og en slunken pengepung

længtes jeg, kun mod pigen ved søen.


Det var der at vi skiltes, en aften så skøn

på de stejle sider på bakken

hvor blomster i purpur i bakkerne ku’ ses

og mens månen i søen sig spejled’.


På langfart jeg rejste, og vejen var lang

men når atter jeg hjemad ku’ rejse,

skønt mas og besvær og en slunken pengepung

længtes jeg, kun mod pigen ved søen.


SOLO


Der de vilde og smukkeste blomster kun gror,

der man fuglenes sang altid hører,

og der kan mit hjerte med glæde slå igen

men’s vi sammen ældes og grånes.


På langfart jeg rejste, og vejen var lang

men når atter jeg hjemad ku’ rejse,

skønt mas og besvær og en slunken pengepung

længtes jeg, kun mod pigen ved søen.


På langfart jeg rejste, og vejen var lang

men når atter jeg hjemad ku’ rejse,

skønt mas og besvær og en slunken pengepung

længtes jeg, kun mod pigen ved søen.